Stifinder Gathering - The Inner will of leadership

Kære Stifindere 

Til oktober åbner vi dørene til dette års store Stifinder-samling, som denne gang afholdes i LEGO House. Du kan forvente masser af inspiration til dit fortsatte arbejde med implementering af Stifinder værktøjer og mindset samt mulighed for sætte nye mål til gavn for dig og din organisation. Omdrejningspunktet er Stifindere, Stifinder-fortællinger og ikke mindst masser af konkrete eksempler på, hvordan du kan forstærke og integrere Stifinder-tankerne i dit professionelle og private liv. Til det har vi har inviteret en række Stifindere ind, som hver især sætter fokus på, hvordan det er muligt at omsætte stifindertankerne i praksis i arbejdsmæssige og personlige sammenhæng. 

Udover inspirationen fra de fem forskellige indlæg, får du mellem hvert oplæg god tid til refleksion og dialog med andre Stifindere omkring forskellige Stifinderrelaterede emner. Du vil opleve et fortroligt rum, hvor der vil være plads til at dele viden, sparre, og udveksle erfaringer Stifindere imellem.Og du går hjem med fornyet energi, indspark til at arbejde videre med Stifinder-konceptet, og samtidig er dette en oplagt mulighed for at gense gamle Stifinder-venner, såvel som at møde nye.

Vi håber at se rigtig mange af jer!

De bedste hilsner

Stifinder-teamet

 

Det praktiske

Den 2. oktober 2019 kl. 15.00 - 21.00 (Middag fra kl. 18.30 - 19.30).
Sted: LEGO House, Ole Kirks Vej 1, 7190 Billund
Vi anbefaler, at du kommer før arrangementet starter og ser dig omkring i de forskellige oplevelses-zoner i LEGO House - det er virkelig oplevelsen værd! Entré er inkluderet i prisen.
Parkering: Der er fri parkering i parkeringskælderen under LEGO House. 
Pris: Kr. 1.600,00 + moms + gebyr.
Der er plads til 200 Stifindere til dette arrangement - og eventet er kun for Stifindere.

Køb billetter via billetto. 

Hvad kan du forvente?

Arne NielssonStifinder og ti-dobbelt verdensmester og olympisk sølvvinder i kanoroning. 
Tema: Viljen til sejr.

May Bjerre Eiby, Stifinder, sygeplejerske og stifter af Søstersanatoriet - et sanatorium for mennesker med demens samt plejehjemmet Dagmarsminde. 
Tema: Succesfortællinger.

Ivan Stendal Hansen, Stifinder og direktør i Erhverv og Private Banking Danmark i Jyske Bank.
Tema: High Performance Teams.

Gitte Nipper, Stifinder og director & Head of sales i LEGO House.
Tema: Når drømmen bliver til virkelighed.

Morten Resen, Stifinder, iværksætter, stifter af GoLittle og tidligere radio- og TV vært.
Tema: At se den mulige fremtid.

 

Køb billetter via billetto.