MODUL 1 - STIFINDERSTRATEGIEN (5 DAGE)

På modul 1 lærer du om forskellige psykologiske mekanismer, der træder i kraft, når mennesker møder forandringsprocesser – især forandring de ikke selv har bedt om. Du bliver i stand til at bruge den proaktive metode som strategisk værktøj til forandring og udvikling – professionelt såvel som personligt. Det er også på modul 1, du afstikker retningen for dit personlige udviklingsforløb, som udmønter sig i en proaktiv handlingsplan for processen frem mod, at du indfrier dit eget ambitiøse mål. Denne plan er guide for din udvikling gennem Stifinderprogrammet.

Omdrejningspunktet er de tre discipliner til effektiv udvikling og ledelse:
• The Stifinder Strategy
• High Performance Teambuilding
• Coaching – af enkeltpersoner og teams

På modul 1 lærer du at tænke og handle proaktivt – at flytte dit fokus fra problemer, forhindringer og begrænsninger til at turde tænke ambitiøst, se muligheder og nye veje og til at fornemme fremtiden. Som en helt central kompetence lærer du at definere og arbejde dig frem mod et attraktivt fremtidigt mål, som om det allerede er virkelighed. Du vil erfare, hvordan den proaktive tænkning og planlægning hjælper dig med at gennemføre dine opgaver effektivt og fokuseret (hurtigt, i god kvalitet, med høj motivation og færre omkostninger). Du vil lære de enkelte trin i High Performance Teambuilding – at skabe teams, der lykkes exceptionelt godt i forretningsmæssige, økonomiske og udviklingsmæssige sammenhænge.

Når du én gang har ledet eller været del af et high performance team, bliver det den standard, du stræber efter fremover – det er sjovt, effektivt og skaber masser af ny energi til jer alle. Coaching af både enkeltpersoner og teams er også en del af pensum. Du lærer at træne og udvikle de menneskelige egenskaber og holdninger, der er forudsætninger for god coaching – ikke mindst kunsten at lytte. Og du lærer, hvordan du kan hjælpe andre til at ophæve de mentale barrierer, der hindrer dem i at se og bruge deres fulde potentiale.

Inden modul 1 skal du beslutte dig for, hvilken passende krævende opgave, som du vil arbejde intenst med på lederuddannelsen. På den måde fungerer Stifinderprogrammet som en træningslejr, der understøtter dine jobmæssige udfordringer

TILMELD STIFINDERPROGRAMMET HER

TILMELD VORES GRATIS INFOMØDE OM STIFINDERPROGRAMMET HER