Gratis infomøde om Stifinderprogrammet i Aarhus

Er du nysgerrig efter at vide mere om Stifinderprogrammet? Tilmeld dig dette gratis informationsmøde, hvor Stifinders grundlægger Lasse Zäll fortæller om Stifinderprogrammet og effekten heraf - og find ud af hvad du kan få ud af at deltage. 

Lederudvikling siden 1994
I Stifinder er vi inspireret af ideen om, at fremtiden formes af den, som ser den. Vi tror på, at der altid ligger noget, der venter på at blive fundet - og ud fra den tanke, skabte Lasse Zäll Stifinderprogrammet tilbage i 1994.

Stifinderprogrammet er sidenhen kontinuerligt blevet udbygget og videreudviklet, og dag findes der mere end 2.000 Stifindere, som kommer fra mere end 750 virksomheder fordelt på 20 forskellige lande.

Ganske kort er programmet et uddannelsesforløb for ledere, og forløbet er forbundet med nye erkendelser, nye måder at håndtere kendte problemstillinger på, nye indgangsvinkler til arbejdsopgaver og evnen til at praktisere personligt lederskab. 

Det er en unik oplevelse at deltage på Stifinderprogrammet, og det har vist sig igennem årene, at de fleste der tilmelder sig forløbet, gør det af den simple årsag, at de er blevet anbefalet det af en, der allerede har gennemført programmet.

Hvad får du med dig?
Dette arrangement har til formål at fortælle om Stifinderprogrammet og effekten heraf. Derudover vil du kunne opleve Lasse Zäll, som er en fantastisk historiefortæller. Lasses energi er varm og smittende - og på denne dag kan du lytte til hans inspirerende, personlige historier. Alle deltagere får også bogen: Stifinderen - Fortællingen om coachen Lasse Zäll og kunsten at skabe forandring.

Pris: Gratis
Tid: Den 19. februar 2019 kl. 15.00 - 17.30
Sted: Restaurant Navigator, Marselisborg Havnevej 46D, 8000 Aarhus C

Tilmeld dig allerede i dag
Du kan deltage helt gratis. Det eneste du skal gøre er at tilmelde dig, da vi plejer at have fuldt hus til disse arrangementer.